Ingredienser
6-800 g kartofler
1 bundt grønne asparges
1 bundt radiser
300 g ærter i bælg
1 lille bundt frisk mynte
Dressing:
1 spsk dijonsennep
1 spsk honning
2 spsk eddike eller citronsaft
salt
1/4- 1/2 dl olivenolie
Sådan gør du:

1. Kog kartoflerne i en gryde med salt ca 8-10 minutter alt efter størrelse. Lad dem ligge og trække i vandet ca 10 min.

2. Radiser skæres i grove skiver.

3. Bræk nederste del af aspargesene af, og kassér enderne.

4. Læg aspargesene i en sigte, og overhæld dem med kogende vand.

5. Bælg ærterne, og overhæld også dem med kogende vand.

6. Hak mynten.

7. Lav dressingen ved at blande sennep, honning, eddike, salt og olie.

8. Tag kartoflerne op af vandet, og dup dem tørre. Del dem i halve eller kvarte, og vend med asparges, radiser, friske ærter og honning-sennepsdressingen.

9. Server lun eller kold.